Velkommen
Hej!
Jeg håber, I har fået set min foredragsvideo og fået lyst til at læse nogle af bøgerne.
Hvis I har nogle spørgsmål, så bare skriv dem her, så svarer jeg så hurtigt som muligt.
Deadline for at skrive et spørgsmål er 11. marts 2022.
Jeg glæder mig til at høre fra jer!
Mange hilsner
Nicole
Spørgsmål fra 5C - Fjerritslev Skole - vi glæder os meget til dine svar ;-)
SvarSletHvad er din yndlingsbog/serie?
Hvordan finder du på navne til dine karakterer?
Hvordan arbejder I sammen om at lave en bog? (Forfatter og illustrator)
Hvad laver du, når du ikke skriver?
Hvordan er det at være kendt?
Hej 5C
SletMange tak for jeres spørgsmål. Her kommer mine svar:
1) Det er svært at vælge kun én yndlingsbog/serie, da alle mine bøger betyder utrolig meget for mig. Men det er klart at en bog som Dødsbørn, der var min allerførste bog, altid vil have en helt særlig plads i mit hjerte. Omvendt så betyder Zombie-jæger også rigtig meget for mig, fordi historien fik lov at vokse sig så stor. Og det har været mega sjovt at lave superhelte-bøgerne.
2) Nogle gange googler jeg navne efter betydninger. Andre gange så slår jeg bare på tastaturet og ser, hvilke bogstaver jeg rammer og så prøver jeg at danne et navn derudfra. Jeg bruger aldig navne fra venner og familie. Det ville føles sært.
3) Det foregår sådan, at forlaget har besluttet at der er råd til X antal illustrationer, hvor nogle skal være små og andre store. Så laver et forslag til, hvor jeg gerne vil have illustrationerne placeret. Altså om det skal være en stor illustration i kapitel 1 eller en lille. Og om den skal på tværs af opslaget eller være en helsides osv. Ved hver illustration skriver jeg, hvad jeg gerne vil have tegnet fx Alo dræber zombie med en spade. Andre gange skriver jeg bare: Hvad end du synes kunne være fedt, og så lader jeg tegneren selv bestemme. Så får jeg skitser fra tegneren og her giver jeg feedback. Det kan fx være at den ene person ser for ung ud, eller at der skal være mere action eller lignende og så retter illustratoren til. Og når jeg og forlaget er tilfredse med skitserne, så rentegner illustratoren det.
4) Jeg har et helt almindeligt liv med venner og familie. Før corona elskede jeg at rejse, gå i biografen og ses med mine venner. Derudover bruger jeg meget tid på at læse og gå lange ture (og det har jeg så endnu mere tid til nu).
5) Det er noget man skal vænne sig til. Jeg er ikke ultrakendt (altså der står ikke horder af folk udenfor min dør), men jeg bliver nogle gange genkendt på gaden, i supermarkeder og lign. Og det har jeg skulle vænne mig til. Jeg har aldrig haft en drøm om at blive kendt, jeg har bare gerne ville have at bøgerne blev kendte. Men det er også hyggeligt, at så mange læser bøgerne og gerne vil sige hej eller have en autograf. Det er dog lidt synd for min tvillingesøster. Vi er enæggede (dvs. vi ligner hinanden) så det sker nogle gange at folk tror, hun er mig, og det har hun også lige skulle vænne sig lidt til.
Hej Nicole,
SletTusind tak for dine svar, det var rigtig hyggeligt og interessant at læse dem. Det var mega fedt at høre om dit arbejde som forfatter.
Vi har læst Zombiejæger, Zombie Zoo, Stargirl, Elverdans, Superskurkeskolen, De skjulte dæmoner, Medusa, Freakshow med flere. De er virkelig spændende og gode. Du er god til at skrive bøger.
Kh 5C
Hej Brovst skole
SvarSletTak for jeres spørgsmål, her kommer mine svar :-)
1. Jeg får inspiration mange steder fra fx gamle sagn og myter fx i Elverdans, der er inspireret af de gamle sagn om elvere. Det kan også være fra film og tv fx er Zombie-jæger inspireret af tv-serien The walking dead, som gav mig lyst til at lave min egen zombie-serie. Men ideerne kan også komme fra ting jeg oplever eller drømmer.
2. Det er meget forskelligt alt efter, hvor lang bogen er. Og inden jeg begynder at skrive, har jeg som regel tænkt over ideen i mindste 1 år. Korte bøger kan jeg skrive på ca. 1 måned. Lange bøger på fx 400 sider tager op til 1,5 år. Den bog der har været hurtigst at skrive er Død jord 1. Det er en letlæst bog på ca. 1500 ord. Jeg vågnede en nat og havde hele ideen i hovedet, så jeg stod op og skrev den i et langt stræk. Så gik jeg i seng igen, og næste dag læste jeg den igennem og regnede med, det nok ville være noget lort, men det var det ikke. Historien var der, så jeg skrev den igennem et par gange, og så var den ellers færdig. Men det er nok første og eneste gang, jeg skriver en bog så hurtigt ;-) Ilttyv har været en af de serier, jeg har brugt længst tid på at skrive, fordi jeg måtte igennem mange forskellige slags udkast, før jeg ramte rigtig. Så fra første ord til færdig bog gik der ca. 7 år.
3. Man skal kunne lide at fortælle historier. Og så skal man være disciplineret. Der er ingen chef, der står og siger: "Nu skal du skrive", så man skal kunne finde ud af at sætte sig selv i gang. Derudover skal man være god til at skabe billeder, stemninger og beskrive følelser. Det kræver ikke nogen speciel uddannelse at blive forfatter. Men selv har jeg haft stor glæde af at tage skrivekurser og gå på Forfatterskolen for Børnelitteratur, fordi det lærte mig en masse teknisk om, hvordan man skaber gode levende beskriver og opbygger historier.
4. Fantasy var den genre, der fik mig i gang med at læse (jeg havde meget svært ved at lære at læse som barn), så derfor betyder den genre noget særligt for mig. Og derfor skriver jeg også meget fantasy. Jeg kan også godt lide at skrive realistiske bøger, som er inspireret af virkeligheden. Men den slags bøger kræver flere års research, så derfor kommer der lidt færre af dem, da jeg først skal have researchet alt det, jeg skal vide, før jeg begynder at skrive.
5. Ja og nej. Det er let, fordi du selv bestemmer, hvad der skal ske. Så hvis noget ikke fungerer, så kan du bare ændre det. Og du kan altid dreje historien derhen, hvor du synes, det er mest spændende. Men det kan også være svært, fordi man selv skal kunne holde energien oppe, også når man fx får skriveblokeringer. Her kan det hjælpe at tale med andre om bogen, men i bund og grund er det dig selv, der skal løse problemerne. Men når bogen så er færdig, er det den bedste følelse i verden og al besværet værd!
6. Ja, i dag elsker jeg at læse, og hver gang jeg læser en bog, jeg kan lide, så spørger jeg mig selv, om der er noget jeg kan lære af den. Er der en teknik, der fungerer godt, er der et tema, jeg gerne selv ved arbejde med osv. Nogle af de forfattere, der har inspireret mig meget er Lene Kaaberbøls Skammer-serien, Kenneth Bøgh Andersens Den store djævlekrig og En flænge i himlen af John Green.